Husmorforeningen på Kollegiet

1971, 10. dec. - KF, side 6; Husmorforeningen på Kollegiet
Traditionen for, at ægtemændene og andre interesserede herrer deltager i den årlige julefest i Jyderup og Omegns Husmoderforening, skulle også gerne blive fulgt op i år, når der tirsdag den 14. dec. 1971 indbydes til samvær i Kollegiets sal på Søbæksvej.
Bestyrelsen borger for, at der er juleudsmykket med gran, lys og andre julesymboler1

1971, 17. dec.; Husmorforeningen på Kollegiet, Hjørlund holder tale
Husmorforeningen på Jyderup Kollegium
Festsalen på Jyderup Realskoles Kollegium dannede i aftes rammen om Husmoderforeningens julefest, og det blev traditionen fra en både stemningsfuld, hyggelig, men også morsom fest som optakt til julehøjtideligheden.
Foreningens næstformand, fru Edith Møldrup, bød velkommen til de ca. 100 fremmødte.
En særlig velkomst rettedes til forstander Peter Hehnel og hustru, og til fru provstinde Hjørlund, der havde lovet at holde juletalen, samt til sangpædagog Birgit Rasmussen og hendes dygtige pigekor.

En helt anden jul
Provstinden Hjørlund sagde i sin juletale bl.a.
For nogle mennesker er den festlige juletid årets allersværeste tidspunkt, for dem der måske nu er ene og ikke mere har de mennesker iblandt sig, som de plejer at fejre julen med.
Men jeg har lyst til i aften at tale om en helt anden jul, end de fleste af os kender og håber på at opleve igen i år.
Jeg vil gå ud fra et digt af den norske digter Arnulf Øverland, "Jul i Saksenhausen" (Øverland var selv en overgang i denne koncentrationslejr). Han skildrer i sit digt en juleaften i lejren, hvor en lille flok nordmænd sad sammen og talte om de kære derhjemme i Norge, og om forskellen på denne juleaften og de tidligere højtider, som de plejede at holde derhjemme.
En af mændene siger, idet han ser over mod krematoriets skorsten, hvorfra røgen også oser på denne hellige aften: - Den eneste frihedsmulighed for os, kommer til at gå gennem skorstenen derovre. En anden af mændene siger: Hvis vi nogensinde får friheden igen og kommer herfra, hvor skal vi tage hævn for al den uret og ondskab, vi har været ude for.
- Nej, siger en lidt ældre mand, som stammer fra en af de bygder i Norge, der var blevet mest ødelagt under krigen. Hvis vi kommer hjem igen, så må vi tilgive, og gengælde ondt med godt.
Ellers bliver verden aldrig bedre.
Herfra går en direkte linje til Jesus Kristus. Den gamle havde fattet kernen i julens budskab, budskabet om Jesus Kristus, verdens frelser som kom til Jorden julenat for at redde os mennesker fra fortabelse .
Den frelser der også talte om at tilgive sine fjender og som forkyndte sit budskab ind i en kold og nådesløs verden.

Jeg er verdens lys
Den italienske maler Corregeo har malet et vidunderligt billede af stalden i Bethlehem. Alt ligger badet i lys fra barnet i krybben. Fra ham som sagde om sig selv, jeg er verdens lys, og den som følger mig skal ikke vandre i mørket.
Da Store nordiske telegrafselskab havde fuldendt nedlæggelsen af Atlanterhavets undersøiske kabel i 1869, bestemte formanden C. F. Tietgen, at det første telegram, der sendtes, skulle gengive englenes lovsang om ved Frelserens fødsel julenat.
Ære være Gud i det højeste, sluttede provstinden
Fru Edith Møldrup takkede fru Hjørlund for den gribende og tankevækkende juletale og overrakte fruen en smuk buket.
Underholdning
Pigekoret kom nu atter ind og under fru Birgit Rasmussens ledelse sang de sig ind i alles hjerter med en række julesalmer og lettere og morsomme ting som snemænd og nisser, og de høstede stort bifald. Fru Rasmussen fik blomster, mens der serveredes sodavand og kager til pigerne.
Nu blev der serveret kaffe ved smukt julepyntede borde, og den i alle måder hyggelige aften sluttede med et fornøjeligt lotterispil, inden formanden ønskede medlemmerne glædelig jul, og man sang "Dejlig er jorden"2

Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 10. dec. 1971, side 6; Husmorforeningen på Kollegiet
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 17. dec. 1971, side 6; Husmorforeningen på Kollegiet, Hjørlund holder tale

Sidst opdateret 19. septmber 2015
©Jyderup Realskole